Nyt fra Spejderne.

Lindknud Spejderne har netop holdt oprykning i Oplevelses skoven.

9 ny er rykket op og blevet spejdere.

Vi mødes nu hver mandag 19 ulve og deres 4 ledere,19 spejdere og deres 5 ledere.

Derudover er der et par stykker på prøve så vi er over 50 aktive hos spejderne i Lindknud.

Spejdergrunden har været i gennem en større forvandling gennem det sidste år, der er ryddet træer væk og i stedet er et bålhus med shelter vokset frem i takt med at de frivillige kræfter har slået til.

Vi indvier bålhuset samt vores udvidelse af samlingstelt ved vort jubilæumsarrangementet.

Åbent hus for alle.

Søndag d. 9 oktober kl. 11.00 til 15.00

med mad fra bål, lederkaffe og kage fra mor.

Program for dagen:

11.00 Spejderstart og festtale.

11.45 Festbuffen er åben for alle.

12.30 Spejder og ulveaktiviteter.

15.00. Afslutning og tak for i dag.

Efter spisning vil det vil være muligt at opleve spejderlivet med bål, snobrød, æblesuppe, foliebakkemad, spejderopgaver, ulveløb, spejderminder, kaffe med kage og film fra Gadbjerg lejren.

Du kan sende hilsener i vores elektroniske gæstebog,

Facebook — Lindknud Spejderne – dengang var der rigtige spejdere til. 

Vil du gøre dagen ekstra festlig så mød op og del et minde fra tiden der er gået. 

Med spejderhilsen.

     Ledere og Grupperåd.

 

 

Brosten og støj

Der samles brosten i Lindknud! 

Vejen kommune har efter lokalt ønske begyndt at fjerne en del af de felter med brosten der blev etableret i forbindelse med hastighedsdæmpende foranstaltninger for nogle år siden. 

For Lokalrådet
Niels Erik

FÅRE­BANKE­FEST

FÅRE­BANKE­FEST

og generalforsamling

Fredag 2.September kl.17.30-­21.00

 

Lindknud Fåre­Banke­Laug inviterer dig og din familie, til en dejlig aften med grillstegt lam og pølser i og omkring bankerne. Denne aften afholdes der en kort generalforsamling, ”rullende” dagsorden ifølge vedtægterne.

Voksne 60 kr. per person.

Børn 5­-14 år 25 kr. Salg af drikkevarer og kaffe/kage.

 Køb din mad billet i Brugsen senest den 31-­8-­16

 Vi sørger for overdækning, siddepladser og hygge musik.

 Husk medbring selv tallerken og bestik og godt humør.

 Vi glæder os til at se dig/jer

OBS OBS OBS OBS OBS

Festen afholdes på græsset bag kirken

 Lindknud Fåre­Banke­Laug

 Ved Lindknud Lokalråd 

Babysalmesang

 

kirke_sang   Babysalmesang       Kirke_sang1

Få salmerne ind med modermælken.

 

Babysalmesang er et tilbud til alle babyer i alderen 2 – 12 måneder og deres forældre.

Allerede som spæde, reagerer babyer på sang, musik og bevægelse. Salmer og deres ’bløde’ melodilinjer og udtryk har vist sig at have en speciel positiv indvirkning på de små børn. Kombinerer man dette med kirkerummets ro og akustik, kan babysalmesang være med til at udvikle børnenes sanser, sprog og følelsesliv. Samtidig kommer forældre rigtig tæt på deres barn og lærer salmerne undervejs, så de kan synge dem ved sengekanten eller bare, når de har lyst.

Til babysalmesang synger vi både kendte og mindre kendte sange og salmer, leger sanglege og siger rim og remser, ligesom vi undervejs også vil bruge rekvisitter som sæbebobler, farvestrålende tørklæder, klokker og balloner.

Babysalmesangen foregår i efteråret i Hovborg kirke, og det kræver ingen forudsætninger at deltage udover lysten til at være med. Første gang bliver mandag den 15. august 2016 kl. 9.30, hvor vi synger i kirken 30-40 minutter, hvorefter der er kaffe og lidt brød. Kirken vil være opvarmet, men medbring en dyne eller et tæppe, som barnet kan ligge på. Efterfølgende vil der være babysalmesang på følgende datoer:   29. aug. – 12. sept.  – 26. sept. – 10. oktober – 24. oktober – 7. nov. – 21. nov.

Babysalmesangen ledes af kirkesanger Majbritt Skovbjerg, der gerne besvarer eventuelle spørgsmål og tager imod tilmeldinger på majbrittskovbjerg@hotmail.com eller telefon 53 32 39 00.

På gensyn, menighedsrådene ved Lindknud og Hovborg kirker.

Vittrup Baun

Vittrup Baun er i gang med at undersøge mulighederne for et nyt tårn. Indtil videre er der opstillet et indfotårn der fortæller om tårne gennem tiden på Baunen. Infotårnet må gerne bruges af børn blot de eller deres  voksne passer på at ingen falder ned.

 Baun2 Baun1

Lindknud Antenneforening

Hastigheds oversigt Bredbånd

Streaming af film
For at opnå høj opløsning, når der streames via YouSee Tv & Film app’en, anbefales minimum 8 Mbit pr. pc, tablet eller mobil. Netflix anbefaler minimum 5 Mbit til streaming i HD og 25 Mbit til streaming i Ultra HD (4K) pr. pc, tablet eller mobil.

Hvis forbindelsen er for langsom, fremstår billedet kornet, eller det hakker ved afspilning. Man kan også opleve, at filmen vil starte med at buffe. Det vil sige, når man fx starter en film, vil den begynde med at indlæse få sekunder/minutter af filmen, inden den afspilles.  

Gaming
Når man spiller store og krævende spil som Call of Duty og World of Warcraft online, stilles der store krav til både bredbåndsforbindelsen og ens pc. Her er det en fordel med en hastighed på 50 Mbit eller derover, hvis man er flere, der spiller eller streamer samtidig. Når man skal bruge bredbånd til gaming, skal man primært tænke på download hastigheden. 

Flere brugere

Høje hastigheder over 50 Mbit er også relevant for større familier, så alle kan sidde med hver sin pc eller tablet og streame film i HD kvalitet. Ser fx én person i husstanden Netflix i Ultra HD (kræver 25 Mbit) samtidig med, at 2 andre ser live-tv eller film på YouSee Tv & Film app’en (kræver 2 x 8 Mbit), bruges i alt 41 Mbit bredbånd på samme tid.

4K/Ultra HD streaming

Som noget af det nyeste på markedet, kan man få indhold streamet i 4K. Denne type indhold leveres med næsten fire gange så mange pixels (4096), end fx fuld HD (1080). Det kræver derfor 3-4 gange højere hastigheder, end hvad der ellers er nødvendigt, hvis man ønsker et ordenligt billede. 4K streaming er endnu ikke fuldt udviklet hos de fleste streaming-tjenester.